Feriehus i Egense
Egense er en lille fiskerby syd for fjorden, ca. 15 km fra Aalborg. Den smukke natur byder på en lang række af gode ferieoplevelser. Man kan nyde cykelturen langs Kattegatkysten, fra Egense til Aalborg og ind gennem Vildmosen.
Stranden ”Egense Skanse”, er en 250 kunstig anlagt sandbadestrand. Bag stranden finder man et hyggeligt klitagtigt landskab. Stranden er en børne- og handicapvenlig strand med Blå Flag. Der er gode muligheder for at sejle med kano eller kajak. Lystfisker holder til i området og man kan fange mange forskellige slags fisk.
Egense er en meget lille og rolig by, men savner man at der sker lidt kan man uden problemer tage Færgen til Hals. Fra sommerhusområdet til færgelejet er der kun ganske få minutter og færgen sejler i pendulfart mellem Hals og Egense. Der er en dagligvarebutik i Egense, dog kan man sagtens tage færgen til Hals og der finder man butikker, spisesteder og underholdning og aktiviteter for hele familien.